Kan du heller ikke få nok af vin? Har du lyst til, og brug for en bredere basisviden om vin? Eller er du en passioneret vinelsker, som ønsker at få mere ud af dine vinoplevelser? Så lad din rejse ind i vinens verden starte her!
På dette kursus introduceres du til alle de vigtigste facetter inden for vinens verden.
Du lærer om de vigtigste begreber og metoder, der knytter sig til vinproduktion fra vinmark og kælder til vinflasken.
Du møder de internationale druer, lærer om deres DNA og aromaer samt hvor de dyrkes og hvilke vinstile, de kan give.
Du introduceres til Dansk Sommelier Uddannelses smageteknik som systematisk lærer dig at dufte, smage og analysere vin som en professionel.
Du får også en begyndende træning til praktiske elementer fra restaurationsbranchen, så som præsentation af vin, etikettelæsning, skænkning af vin samt introduktion til grundprincipperne bag Dansk Sommelier Uddannelses mad og vinsammensætningsteknik.
Alt dette og mere til, mens vi smager på en masse vin!
Hvem kan tage kurset?
´Introduktion til vin – niveau II´ er et 4-dages vinkursus for begyndere, som udbydes i både København og Aarhus.
Kurset henvender sig til både ansatte i HoReCa (og relaterede brancher) og private, som ønsker en faglig introduktion og uddybelse af deres grundviden om vinens verden.
Kurset er specielt egnet til ansatte / medarbejdere i HoReCa der ønsker at blive tryggere i deres arbejde med vin (salg, formidling og håndtering). Dog er ALLE vinentusiaster, uanset faglig baggrund, velkomne på kurset.
Undervisning og afsluttende prøve
Kursets opbygning veksler mellem undervisning, praktiske øvelser, gruppearbejde og smagning.
Bemærk, at det kræver fremmøde alle fire dage for at bestå kurset. Kurset afsluttes med en prøve, hvor du testes i teori ved multiple choice og blindsmagning af én vin.
Undervisningsmaterialer
Kurset er inklusiv kompendie og smageskema.
Vi anbefaler, at du til kurset anskaffer til bogen´Forstå din vin´af Madeline Puckette & Justin Hammack. Det er muligt at tilkøbe bogen ved tilmelding.
- Kompendier og printet smagebog
- Notesbog, aromahjul og mulepose
- 24+ vine til smagning
- Forplejning (frokost/kaffe)
- Kursusbevis og bronzenål

I 2016 blev Dansk Sommelier Uddannelse grundlagt som en søsteruddannelse til Norsk Sommelier Utdannelse af Julie Brink Færch og Ken Engebretsen. I dag er vi stolte af at være en af Skandinaviens førende sommelier- og vinskoler. Sammen med vores søsterskole uddanner vi årligt omkring 150-200 talentfulde sommelierer.
Dansk Sommelier Uddannelse blev skabt ud fra en vision om at kunne tilbyde en sommelieruddannelse, der ikke blot uddanner, men også inspirerer og driver hotel- og restaurationsbranchen til nye højder. Vores mål er at forme sommelierer med en tydelig stærk faglig, praktisk og erhvervsrettet kompetenceprofil.
Vores kerneværdier – gæstefokus, professionalitet, faglighed og passion – er dybt integreret i vores undervisning, vores dedikerede underviserteam og vores ambitiøse fremtidsplaner. Vi stræber efter at give vores studerende den bedste uddannelse, så de kan blive morgendagens ledende eksperter inden for vinens verden.
